Design Intern
Design Intern til LIÉ STUDIO
Vi søger en kreativ design praktikant, der tør udfordre det eksisterende, tænke nyt og bidrage aktivt med idéer og løsninger. Du bliver en del af et dynamisk team, hvor samarbejde mellem produktion og designudvikling er i centrum - og hvor din stemme bliver hørt.
Du vil være med fra start til slut i skabelsen af kollektioner, koncepter & produktsamarbejder - og arbejde tæt med vores designer. Du bliver en del af et team der er dynamisk, voksende og passioneret. Du vil komme til at arbejde med ideudvikling, skitsering, tech packs, fittings, kollektionsopbygninger mm - det er derfor vigtigt at du er god til at holde et overblik og fungere med flere arbejdsopgaver på en gang.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Ideudvikle & indsamling af visuelt materiale
- Skitsering af kollektion (jewellery, leather goods, brandpartnerships, accesssories etc.) både i hånden og digitalt - samt kollektions opbygning.
- Tech packs
- Deltagelse i præsentation af kollektioner på tværs af vores teams i LIÉ STUDIO
- Fitting af produkter
- Udvikling af koncepter på kryds af produktkategorier
- Trend forecaste
- Diverse ad hoc-opgaver
Om dig:
Vi har ingen krav til specifik uddannelse, men det betragtes som et stort plus, hvis du har tidligere erfaring indenfor Womenwear/Menswear, Jewellery, Accessories.
- Du er nysgerrig, initiativrig og arbejder selvstændigt men i et team
- Du er løsningsorienteret, visuel og har interesse for kunst, design, mode, arkitektur
- Du arbejder struktureret, men trives også i kreative og eksperimenterende processer
- Du har lyst til at være med hele vejen - fra idé til færdigt produkt
- Du har erfaring med Adobe-pakken (Illustrator, Photoshop, InDesign, Figma) er en fordel
- Kendskab til Rhino eller andet 3D-program er en fordel
Om LIÉ STUDIO
LIÉ STUDIO er et dansk brand, der siden lanceringen i 2021 har opnået stor international anerkendelse og har været - og stadig er - på en enorm vækstrejse.
LIÉ STUDIO er repræsenteret hos mere end 100 forhandlere på globalt plan og har et stort reach via egen B2C-webshop, med USA som det største marked. Med co-founders Amalie og Cecilie Moosgaard i front skaber LIÉ STUDIO tidsløse smykker til den travle kvinde.
Kulturen er præget af en start-up følelse, hvor ambitionerne er store, og hvor der er plads til at føre idé til virkelighed indenfor en kort periode. Der arbejdes fokuseret og dedikeret, men også med plads til sjov i et tæt team.
Er du vores nye praktikant?
Vores praktikforløb er fuldtid på 37 timer ugentligt. Praktikforløbet er ulønnet, men vi tilbyder en erkendtlighed udbetalt ved siden af praktikantens SU, jf. gældende regler i uddannelsesbekendtgørelsen. Erkendtligheden gives som påskønnelse af indsatsen og overstiger ikke de fastsatte beløbsgrænser. Vi ønsker opstart i august eller september 2025 og forestiller os en varighed på 4-6 måneder. Hvis praktikstillingen lyder som noget for dig, så send os din motiverede ansøgning, dit CV og din portfolio via siden her. Portfolioen skal indeholde minimum 3-4 projekter fra de seneste 2 år.
Husk venligst at angive din ønskede praktikperiode i din ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores HR-team via job@brandinstitute.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!